Bussey Building – Rooftop Film Club (London)

Rooftop Film Club (London), der udover biografen på toppen af Bussey Building, et stenkast fra Peckham Rye Station har, også har biografer i Shoreditch og Stratford, er et glimrende bud på en lidt anderledes biografoplevelse. I sagens natur har biografen kun åbent i sommermånederne. Der udleveres tæpper til brug ved de kølige sommeraftener. Sæderne er strandstole, som vel ikke er verdens mest magelige stoletype, men de går absolut an. Der er mulighed for at tilkøbe bottomless popcorn til biobilletten, for en yderst beskeden merpris (cirka £2,50), ligesom der kan købes lette retter og lækre cocktails i den tilstødende bar, både før, under og efter filmen, som starter ved solnedgang. Der ligger også Honest Burger 200 meter fra Bussey Building, hvor man kan få nogle af de absolut bedre burgere i byen …

Alle bliver udstyret med et Blutooth-headset, så lyden er ikke ligefrem Dolby Atmos, eller noget der ligner. Fordelen er, at man kan få et snak med sidekvinden uden at genere de andre publikummer, få fyldt sit pop-cornbæger op, smutte i baren og få sig endnu en cocktail eller nå ned på toilettet, uden at gå glip af noget af dialogen 🙂

Bussey Building er en gammel industribygning, som i dag fungerer som en form for kulturhus. Der er fem ret så stejle sæt betontrapper op til tagetagen, så måske man skal undgå at drikke sig alt for stiv før filmen er slut … medmindre man tager det som en spændende udfording 😉 Hvis filmen slutter efter midnat, skal du være forberedt på at tage natbussen, som stopper 117 gange og ikke kører voldsomt ofte hjem, hvis du bor fx bor i centrum af London. Ellers tag en taxi eller gå hjem … det tager 45 minutter til London Bridge!

Læs mere om Bussey Building, og de andre biografer i Rooftop Film Club (London) her.

Rooftop Cinema

Bussey Building
Roof A
133 Rye Ln,

Doctor Sleep

  HERE'S JOHNNY - IGEN ... Cinematekets vandvidsaften på The Overlook Hotel, blev en uhyggelig spændende og meget lang aften. The Shining, som jeg har set flere gange før ... den bliver man aldrig træt af, blev vist i en version der, som jeg husker det, var blevet...

Druk

  ELLER "ANOTHER ROUND" SOM VI SIGER PÅ ENGELSK ... En af de mange forpremierer på Thomas Vinterbergs nyeste film, Druk. Denne forpremiere fandt sted i Dagmar og instruktøreren introducerede selv filmen. Det var godt nok med en vis bæven at jeg satte mig ned for at se...

Minority Report

  THERE OS NO MINORITY REPORT! Her, 17 år efter jeg så Minority Report første gang, skulle en af de bedste science-fictionfilm ever lige genses i Cinemateket. Specielt fordi der nu er gået en trediedel af tiden, siden jeg så den for første gang, og frem til det år...

Tenet

  I HAVE ONE WORD FOR YOU ... Den første film i Imperial efter COVID-19's indtog, blev den længe ventede Tenet. Heldigvis havde premieren på Nolan's tiende film trukket en hel del folk af huse. Selvom der var et sæde mellem hvert selskab, virkede salen næsten lige så...

QT8: The First Eight

  CHAPTER 1 - 8! Den første film efter Corona blev så dokumentarfilmen om QT's film til og med The Hateful Eight. Vi så den i Empire Bio sal 1, sammen med hele to andre publikummer. Så der var ingen problemer med at holde afstandskravene i forhold til Corona denne...

The Gentlemen

  CLOSE ... BUT NO CIGAR! Ganske få timer før Danmark lukkede ned, den 11. marts 2020, nåede vi, efter en fin sen late lunch i et næsten tomt Letz Sushi, ind at se The Gentlemen i Big Bio Nordhavn. Denne anmeldelse har ligget og simret i snart seks uger, og det ser ud...

Pin It on Pinterest