No Time to Die

af | 2021-10-04 | Film

SHE’S A DISARMING WOMAN!

Den kun anden film i Imperial, efter kulturlivet så småt begyndte at åbne igen i maj måned, blev den 25. (officielle) bondfilm, No Time to Die. Der var næsten fyldt op i Imperial denne aften, så den er god nok, folk er begyndt at gå i biografen igen!

I modsætning til de foregående film i Bondsagaen, starter vi med en lille origins story for en af filmens vigtige karakterer. Denne sekvens, som foregår i Norge, er helt gyseragtig, med et lidt underligt, skal vi kalde det, plothul, er faktisk lækkert lavet. Så tager vi hul på det egentlige pre-intro actionskevens, som finder sted i Italien for fem år siden, og er top-notch. Så der går cirka 30 minutter før end titelsangen, denne gang med Billie Eilish, som ikke rigtigt siger mig noget, starter. Det gør nu ikke noget, da begge ovenstående sekvenser er med til at sætte de næste godt to timers handling fint op for os. Selve titelsekvensen er som sådan lækker nok, men indeholder ikke nogen elementer vi ikke har set før.

Anyways, selve filmen begynder midt i London, hvor en terroristgruppe begår et storstilet røveri i en medicinalvirksomhed af en art, hvor de stjæler noget, skal vi kalde det “gas”, som M og MI-6 har opfundet. Samtidig kidnapper de Obruchev, en af de ansatte på virksomheden. Herefter fortsætter vi til Jamaica, hvor Bond stornyder sit otium. Freden varer dog ikke ved, da hans  gamle ven, Felix Leiter og en grønskolling af en CIA-agent opsøger ham, da de har brug for hans hjælp i Havana. På vej hjem til hans hus, støder han på Nomi, som er 00-agent i MI6. James beslutter sig for at sige ja til at hjælpe Felix i Cuba, og i Havana støder han på den uerfarne, men ikke uskarpe CIA-agent, Paloma. Allerede her i Havana tager begivenhederne i den grad fart. Og lige pludselig er Blofeld, som jo altså sidder i det topsikrede Belmarsh fængsel i London (se SPECTRE), også indblandet i begivenhederne, som nu begynder at blive en anelse spegede. Men Havanasekvensen er klart filmens mest seværdige.

No Time to Die

I GET WHY YOU SHOT HIM …

Her på sine gamle dage er Daniel Craigs Bond, på nogen punkter, altså ikke når det handler om at sikre sig at hans modstandere er HELT døde, blevet blød når det gælder det modsatte køn … i hans binære verden 🙂 Ikke et eneste engangsknald bliver det til. Og i tredje akt bliver det det næsten for patetisk (i ordets nyeste betydning), med hans tilgang til kvindekønnet.

I tredje akt er det som om at instruktøren ikke har tænkt filmen helt til ende. Fx ser vi scener, som i traileren kun havde en skuespiller, der pludselig har to medvirkende? Og helt hen i mod slutningen virker det helt åndet, at alt ting pludselig skal ske så hurtigt, selv om Bond dybest set har masser af tid. Jeg kan ikke rigtigt komme det nærmere, uden at spoile. Men se filmen (et par gange), og du vil opdage at der er noget der ikke hænger helt sammen, og værst af alt, virker helt og aldeles modsat af hvad en Bond ved sine fulde fem ville gøre i en sådan situation.

CAST & CREW

De faste i castet kender vi jo i forvejen (Bond, Madeleine, Moneypenny, M, Q, Felix og Blofeld). Vi kommer lidt nærmere ind på hvad Q laver i fritiden, mens der ikke rigtigt er plads til de andre i det faste cast kan udfolde sig. De nye i castet (Nomi, Paloma, Safin, Mathilde, Valdo, Cyclops), fungerer overvejende godt. Vi ser dog for lidt til Nomi og Paloma, mens vi måske ser lidt for meget til Valdo. Ikke at jeg har det fjerneste imod skøre russiske videnskabsmænd, men min grænse blev altså nået 😉

Instruktøren, Cary Joji Fukunaga, har været involveret i True Detektive, som jeg ikke har set et eneste afsnit af. Ellers kender jeg faktisk intet til det han ellers har gået og arbejdet med. Han overtog jo instruktionen af Bond 25 efter Danny Boyle sprang fra. Selv om Boyle instruerede London 2012 Olympic Opening Ceremony: Isles of Wonder, og dermed kender lidt til Bonduniverset, ser man ikke rigtigt for sig at han skulle instruere en hel 007-film.

BILLEDE & LYD

Der en masse dejligt voldelige actionsekvenser i No Time to Die. Også i tredje akt, som ellers bliver lidt for underlig. Men det er herligt at se alle de praktiske effekter, bl.a. i flere biljagter, både i smalle italienske landsbygader og på de store åbne vidder og mørke skove i Norge, som er superlækre samt i en håndfuld (mindst) close-up slåskampe, der bare fungerer supergodt og er fint koreograferet.

Hans Zimmer har endnu en gang komponoret et glimrende, soundtrack. Selvfølglig hjælper det at han kan trække på det originale 007-tema. Naturligvis hjælper det også at han på glimrende vis, har kunnet gøre brug af en af sangene (ikke en titelsang) fra en af mine favoritbondfilm fra 60’erne. En sang som så også bliver spillet i originalversionen under rulleteksterne. At Hans Zimmer er en yderst aktiv filmmusikkomponist, kan du forvisse dig om, ved at se Dune (2021) samt et hav af andre film fra de seneste 30 år.

KONKLUSION: NO TIME TO DIE

No time to Die er en ganske hæderlig afslutning på Daniel Craig-æraen. Alle ender bliver spundet fornuftigt, og relativt troværdigt sammen, hvilket ikke er helt ringe for denne type af film. Med et super 1. og 2. akt samt et noget pauvert 3. akt ender jeg ender på fem fornuftige, men på ingen måde prangende, stjerner.

star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_grey

Læs mere om No Time to Die her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × 2 =

Pin It on Pinterest