The Gentlemen

af | apr 19, 2020 | Film

CLOSE … BUT NO CIGAR!

Ganske få timer før Danmark lukkede ned, den 11. marts 2020, nåede vi, efter en fin sen late lunch i et næsten tomt Letz Sushi, ind at se The Gentlemen i Big Bio Nordhavn. Denne anmeldelse har ligget og simret i snart seks uger, og det ser ud til at jeg aldrig bliver færdig med den. Derfor publicerer jeg nu, i dens ikke ej afsluttede form. Filmen kan, hvis min afhakkede anmeldelse skulle have vakt ens interesse for The Gentlemen, faktisk stadig ses i Drive-in Bio i Lynge ved Farum, hvis man skulle have lyst til at komme i biografen i disse COVID-19-tider.

Traileren antydede at vi havde med en Guy Ritchie-film af den gode “gamle” slags, altså her tænker jeg først og fremmest på den eminente Lock, Stock and Two Smoking Barrels fra 1998, men også på den første film i hans Sherlock Holmes-duologi (der er måske en treer på vej) fra 2009, som blot hed Sherlock Holmes. Jeg kan så godt afsløre her at man ikke altid skal tage det en trailer lover for værende gode varer. Men det vidste du jo godt 🙂

THE GENTLEMEN – NOT SO GENTLE AFTER ALL

The Gentlemen foregår i Londons rå gangstermiljø. Et miljø propfyldt med lyssky narkohandlere, mordere, filmfolk og andet low-life! Filmen starter med at en af hovedpersonerne bliver skudt. Og så sidder man lidt og tænker, “hvad skete der lige her”. Vi finder dog hurtigt ud af at intet rigtigt er som det umiddelbart ser ud til at være … Hvilket jo er fedt nok, især når det er Guy Ritchie der instruerer løjerne!

Cast & Crew

Hugh Grant er faktisk ikke så ringe endda, i denne, for ham, ret atypiske rolle, med et ret så kompliceret forhold til en gruppe hårdkogte gangstere. Matthew McConaughey, Eddie Marsan, Colin Farrell og Jermy Strong er normalt kapable skuespillere. Men her er det som om de ikke rigtigt får leveret de sidste 25% 🙁

Billede & Lyd

Lige i starten af The Gentlemen er der noget af de umiskendelige Gut Richie’ske over klipningen af filmen. Men der mangler lidt af tempoet, råheden og de skæve indfald som vi kender fra hans bedste film. De spøjse indfald der er der, har vi set før … mange gange.

Konklusion – The Gentlemen

Jeg leverer, for anden gang i træk, en af de ekstraordinært korte anmeldelser. Der er hermed lagt i ovnen til at den næste anmeldelse, hvornår den end kommer (der kan vist godt komme til at gå laaang tid) bliver udførlig, seriøs … og lang 🙂 Anden halvdel af The Gentlemen, som momentvis giver mindelser om Lock, Stock and Two Smoking Barrels, er klart bedre end første halvdel, som mildest talt er søvndyssende. Anyways, så kan jeg ikke svinge mig op på mere end tre sløvt funklende stjerner.

star_greystar_greystar_grey

Læs mere om The Gentlemen på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 2 =

Pin It on Pinterest