Retfærdighedens ryttere

af | nov 11, 2020 | Film

Nu bliver det spændende at se om vandet ikke snart koger …

Retfærdighedens Ryttere er en form for en opfølger til Blinkende LygterDe Grønne SlagtereAdams Æbler og Mænd & Høns, uden at der er nogen forbindelse mellem filmene. Altså der er et vist sammenfald mellem mange af skuespillerne, det surealistiske univers de foregår i samt naturligvis instruktøren … men derudover er der ingen direkte sammenhæng 🙂 Anyways, vi var så heldige at have fået billetter til forpremieren på filmen i Dagmar, lige midt i salen. Trods COVID-19 var der rimeligt pænt fyldt op i sal 1, under hensyntagen til diverse forholdsregler fra sundhedsstyrelsen. Og forventningens glæde kunne allerede før filmen begyndte, fornemmes i salen 😉

Markus er kaptajn i hæren, og er i den egenskab udsendt til en ørkenstat syd-østpå. To dataanalytikere, Otto og Lennart, der netop er blev fyret, da deres powerpointpræsentation og den tilhørende analyse var helt ude i skoven, er på hjem i S-toget. Otto har lige overladt sin plads i det fyldte tog til Markus kone, da en frygtelig ulykke sker. I hvert tilfælde er en højtprofileret rocker blandt de 8 personer der bliver slået ihjel ved ulykken. Eller er der overhovedet tale om en ulykke? De to kugleskøre analytikere begynder at sandsynlighedsberegne, og de finder, med hjælp fra computergeniet Emmenthaler, ud af at … ja, hvad finder de egentlig ud af?

Retfærdighedens ryttere

RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE – JEG SPILLEDE VALDHORN SOM BARN …

Som antydet, så er stilen meget lig Anders Thomas Jensens fire andre spillefilm. Og det er absolut en god ting. Hovedpersonerne i denne film er stadig lige så filosofiske, voldsparate, dybe og komplet vandvittige, som i de andre film. Samtidig er der faktisk et drama eller to begravet i handlingen, som bliver håndteret … men ikke helt efter bogen 😉 Så er der det med de tåkrummende pinligheder! Jeg elsker det … men nu er jeg også til BDSm! Min biografmakker denne aften er generelt ikke til pinligheder. Men selv om der kom en del suk og beklagelser fra hans side, så jeg dog også et smil glide over hans læber. Så helt hadede han det ikke 😉

CAST & CREW

Alle hovedroller, Mads Mikkelsen, Nicolai Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Bryggmann, spiller tilpas åndet, på den totalt over-the-top sjove måde. Jeg er specielt pjattet med Nicolas Bro i rollen som den ufatteligt monitoropløsningsfikserede computernørd, Emmenthaler. At han også viser sig at være et naturtalent, når det kommer til håndtering af halvautomatiske angrebsvåben, er så kun et plus …  I en af flere gode biroller, ser vi Gustav Lindh (Trine Dyholms stedsøn i Dronningen), som spiller den hårdt prøvede østeuropæer, Bodashka, som er røget i rockerkongen, Kurts (spillet af Roland Møller … naturligvis) kløer 🙂

Ud over tre kortfilm, har Anders Thomas Jensen kun instrueret de ovenfor nævnte spillefilm. Han har dog skrevet manus til en stribe andre film, hvoraf flere er ganske fine. Men han har helt klart et kærlighed til og talent for at strikke disse vandvittige voldskomedier sammen. 

BILLEDE & LYD

Filmarbejdet er godt håndværk, men ikke noget specielt. Jeg ved ikke om det er for udansk at gøre nogle særligt ud af fx. klipningen. Jeg er godt klar over at jeg sigter højt her, men fx Tarantino giver sin film ekstra liv, ved at give klipningen en ekstra kærlig hånd. Jeg er udmærket godt klar over at det ikke er gratis at spendere meget tid på den del af filmarbejdet, men jeg tænker at netop en film som denne, vil kunne opnå lidt ekstra finesse, ved det relativt simple greb. Dog er det dejligt, at ATJ ikke prøver at bruge VFX, thi det havde ikke været til at bære 😉 Det kunne dog være fedt at se en dansker som turde vove sig ud i noget der minder bare lidt om det en Guy Ritchie fx leverer. Man har vel lov at drømme …

KONKLUSION – RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE

Retfærdighedens ryttere er tæt på at være på niveau med Blinkende Lygter og Adams Æbler, og er en stjerne bedre Mænd & Høns, ergo vi ender på fem flotte, men dog ikke funklende stjerner. Kunne du lide de første film fra ATJ’s hånd, kan du givetvis også lide denne. Man skraldgriner sig ikke gennem filmen, men til gengæld klukler man en del. Og det kan vi godt lide i dette annus horribilis. Filmen får premiere i biografer over hele landet (minus Nordjylland, måske?) den 19. november 2020.

star_grey

Læs mere om Retfærdighedens ryttere på IMDb.

2 Kommentarer

  1. Kim Christensen

    Fed anmeldelse, sjov overskrift, og helt korrekt analyse af din biografmakker 🙂

    Svar
    • bambiexplorer

      Tak! Og jeg er nemlig så observant 😉

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + 11 =

Pin It on Pinterest