Erna i krig

af | okt 22, 2020 | Film

PØLSEMAGERSKENS SØN

Denne forpremieren på Erna i krig fandt sted i Moviehouse Screen 1. Trine Dyrholm var i salen og kom med et par bevingede ord om filmen og de strabadser hun måtte gennemgå under optagelserne, før filmen begyndte. Det var et ganske almindeligt 15-minutters interview, som ikke rigtigt fik bragt noget nyt til torvs. Men så fik da aftenens lille skvæt stjernedrys … og vi tager alt det vi kan få i disse Corona-tider, hvor man er seriøst stjernedrysunderskud. Jeg er stadig helt sløj over at 2020’s sidste seks koncerter blev aflyst/flyttet til 2021. I går fik jeg e-mail fra Ticketmaster som oplyste mig om at den anden koncert i 2021 var blevet flyttet til 2022. Surt for mig, endnu mere surt for kunstnerne og de hundredevis af mennesker der er involveret i disse koncerter.

Erna laver Sønderjyllands bedste pølser og drømmer om at åbne en smørrebrødsbiks. Sønderjylland hører jo her under 1. verdenskrig stadig under Tyskland. Ernas mildt retarderede søn, Kalle, bliver af den tidligere landbetjent, nu Feldwebel “etwas”, hentet til Tyskland hvor han skal kæmpe for Tysken. Det mener Erna ikke at sønnen kan kan klare, så hun drager med soldaterne mod Tyskland, for at finde en måde at redde Kalle ud af suppedasen. Hendes geniale løsning er at forvandle sig til en ung mand, ved at tage en tysk uniform på, og så ellers troppe op i soldaternes lejr, uden nogen egentlig plan. Decideret tåbeligt eller måske verdens bedste idé  … ?

Erna i krig

ERNA I KRIG – SOM MOR, SÅ SØN …

Erna i krig er en noget lang-traurig fabel, i typisk gammeldags dansk stil. Problemet er så bare at vi har at gøre med en film fra 2020, og her kommer andet akt simpelthen til at virke for tungt og stillestående. Det er nogle meget lange minutter vi spenderer i skyttegraven, mens vi venter på at franskmændene kommer med deres angreb. Vi skriver maj 1918, og vi kender alle, eller bør kende, det præcise tidspunkt for 1. verdenskrigs afslutning … så afslutningen på krigens gru er nær. At den Spanske Syge, det tyvende århundredes Corona, var begyndt sit indtog primo 1918 og varede to år, og dermed forlængede gruen, er en helt anden sag.

CAST & CREW

Både Erna (Trine Dyrholm), Feldwebel “etwas” (Urich Thomsen), Sylvester Byder (Kalle) og Anders W Berthelsen fungerer glimrende i deres respektive roller, uden dog på nogen måde at shine. Dyrholm gav den mere gas som den skrupelløse stedmor i Dronningen og Ulrich Thomsen fungerer bedre i komedier film som fx Dræberne fra Nibe. Men alt i alt er det skuespilpræstationerne der bærer filmen.

Instruktøren Henrik Ruben Genz, som stod bag den voldsomt sjove og sort-humorisktiske Gud taler ud samt diverse afsnit af Borgen, Nikolaj og Julie samt flere andre serieafsnit og film, har ikke haft den allerheldigste hånd med Erna i krig, som virker som den er bygget på en hurtigt skrevet ungdomsroman. Det er vist ikke tilfældet, med det føles ikke desto mindre som om det er tilfældet, da den bagvedlæggen historie virker en anelse for kæk og fjollet …

BILLEDE & LYD

Erna i krig er fuldt med very close close-ups og endeløse shaky-cam-scener. Næsten hele skyttegravsdelen er filmet med close-ups, hvilket vel beviser at vi har at gøre med en lav-budgetfilm, der har simplethen ikke være råd til flotte scenerier ala 1917, som jo også for første akts vedkommende foregår i en kollosal skyttegrav. Hvis kameraet endelig vender op af skyttegraven, ser vi nogle uldne lysspor på himlen, som ligner nogle meget højtflyvende raketter eller noget i den stil. Scenerne i den danske landsby, minder om noget der er taget direkte ud af en Morten Korch-film. Desværre taler skuespillerne ikke særligt godt sønderjysk … siger jeg som om jeg ved hvordan synderjysk lyder … men det lyder ikke rigtigt i mine øren 🙂

KONKLUSION – ERNA I KRIG

Erna i krig er en rigtigt tre-akters drama. Første akt slår tonen fint an, anden akt er lidt lang-traurigt, som det sig hør og bør i gamle danske film? Og i tredje akt falder alle brikker lidt for godt på plads, og bliver næsten lalle-palle-agtigt! Erna får tre tunge stjerner, primært p.g.a. de fine skuespilpræstationer. Filmen har premiere den 29. oktober 2020.

star_greystar_greystar_grey

Læs mere om Erna i krig på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × three =

Pin It on Pinterest