Shorta

af | sep 26, 2020 | Film

VESTERSKOV KOMMUNE, DANMARK?

Forpremieren på Shorta fandt sted i Moviehouse Screen 1. Glimrende sal, men denne film fik ikke helt afklaret om lyden, som skulle være certificeret Dolby Atmos, er blevet fikset. Shorta blev præsenteret af to af filmens unge skabere. Der var en overvægt af unge personer, mange af dem med anden oprindelse end dansk, til stede i salen. Desværre var flere af disse personager, etniske såvel som ej etniske, ikke sene til at gribe deres debiltelefoner for at tjekke SMS’er under stille passager i filmen. Det er vi ikke vandt til i den biograf! Heldigvis det var primært under en harddiskfejl midtvejs i filmen, at jeg blev opmærksom på det, og jeg kom heldigvis hurtigt videre …

De præcise detaljer omkring hvad der skete da Talib Ben Hassi var politiet varetægt er uklare. Betjentene, den unge Jens og den erfarne Mike, er på patrulje i Svalegården, Danmarks største (imaginære) ghetto, da nyheden om Talibs død offentliggøres, hvilket forårsager ukontrollabelt raseri blandt ghettoens unge, som vil have hævn. Politihelikopteren svæver over området, som pludselig minder om en forstad Beirut.  Pludselig er de to betjente jaget vildt, og må kæmpe det bedste de har lært for at finde en vej ud af området …

Shorta

SHORTA – ARABISK SLANG FOR “PANSER” …

Der er tale om noget så sjældent som en dansk gangsta-/actionfilm, som trods nogle uforklarlige fejl, som måske er lavet for spændingens skyld, ikke er så ringe endda. Nu er jeg så ikke specialist ud i ghettoer, men det der med kun en, eller få, veje ud og ind af ghettoen har jeg oplevet i Tingbjerg, hvor jeg kom en del i midtfirserne. Størrelsen på ghettoen virker dog en anelse overdrevet, den størrelse findes vist ikke her til lands …

CAST & CREW

Begge betjente, den erfarne, desillusionerede og lettere anløbne Mike (spillet af Jacob Lohmann) og den unge og energiske Jens (spillet af Simon Sears) fungerer fint som det umage team, som pludselig befinder sig i en situation der potentielt kan komme til at koste dem livet. Alle de unge drenge fra Svalegården, som ikke er skuespillere som sådan, fungerer glimrende i deres roller …

Instruktørerteamet, Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm som vist er ude i deres første spillefilm her, (de har været involveret i et par TV-serier og kortfilm), virker absolut som nogle gutter med et talent for at skabe noget der er noget mere spændende at bevidne end der snart meget kedelige og temmeligt fejlslagne film fra fx Thomas Vinterbergs hånd. Her tænker jeg ikke mindst på Druk og Kursk. Kan den mand snart blive mere kedelig og dorsk?

BILLEDE & LYD

Shorta har flere shaky- og blurry-cam scener, som passer glimrende til filmens høje tempo og begivenheder. Der er faktisk også en håndfuld panoreringer af forskellige art, herunder en i “rundbuestil”, som lige gør filmen lidt ekstra lækker for øjet. Shorta er temmlig barsk, fingrene bliver ikke langt i mellem, hvilket vi jo godt kan lide. Der er et par scener, dog, hvor de unge instruktøreres ferskhed (er det ikke et ord?), kommer til at skinne lidt kraftigt igennem, men overordnet er håndværket helt i orden.

Lyden virker realistisk, nogen gange så realistisk, at man kommer til at savne lidt Guy Ritchie-forstærkning 🙂 Men vi dør ikke af lidt realisme en gang i mellem! Soundtracket, øh … var der et soundtrack. Jeg hørte det slet ikke, hvilket normalt er et tegn på at musikken har understøttet filmen på bedste vis. Men jeg er lidt forundret over at jeg ikke kan genkalde mig en strofe af noget som helst 😉

KONKLUSION – SHORTA

Shorta har en relativt realistisk stil, som dog bliver skæmmet af nogle irriterende svipsere. Ting som jeg ikke rigtigt kan tro på ville finde sted indenfor politiet i Danmark, og dermed stærkt tvivler på har noget som helst med med virkeligeheden at gøre. Jeg skal ikke spoile med dem her … I må  selv finde dem 😉 Shorta får fire fine stjerner og har premiere den 08. oktober 2020.

star_greystar_grey

Læs mere om Shorta på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 2 =

Pin It on Pinterest