Rocketman

Hits på hits på hits på …

Vi valgte fangallapremieren denne gang, da den gjorde at vi kunne få set Rocketman en hel uge før de fleste andre. Imperial var pyntet op, men dog langt fra så flot som fx til The Greatest Showman, som vel godt kan siges at være i samme genre. Der blev serveret ultrasøde cupcakes, jeg troede cupcakes var død, det var de desværre ikke samt fire forskellige alkoholsvage cocktails. Altså, der var tale om et lidt sølle arrangement. Jeg tror jeg holder mig til de “rigtige” gallapremierer for fremtiden, der er normalt noget mere smæk på både traktement og underholdning. Lige før filmen blev smidt på, vandt den person der havde det flotteste Elton John-outfit på, en flot gavekurv direkte fra Hollywood … det var så ikke en af os tre 🙂 

Rocketman starter midt i en gruppeterapi, hvortil en noget gnaven Elton John dukker op, iført et af hans mere fantasifulde outfits. Historien, som bevæger sig mellem virkelighed og fantasi, nutid og fortid samt mellem drama, musical, musikfilm og komedie, vender igennem hele filmen tilbage til denne centrale gruppeterapi. Vi starter helt tilbage til den dag da den 7-årige Reginald finder ud af at han kan spille klaver, op gennem hans første fritidsbands, hans konflikter med sine sære forældre, mødet med Bernie Taupin, deres første kontrakt og så videre og så videre … Særligt i starten er det meget som en klassisk musicalfilm, med en flot korregraferet musicalscene i et tivoli, og handlingen kommer ret hurtigt op i gear, samtidig med at Rocketman udvikler sig til en mere regulær musikfilm.

Rocketman – det startede, mere eller mindre, på Denmark St.

Uden at kende Elton Johns karriere i detaljer, føler jeg at Rocketman kommer meget godt omkring hans karriere og privatliv, herunder hans alkohol- og stofmisbrug, som efterhånden er meget gammelt kapitel i hans liv. Hans sexliv bliver også behandlet temmelig grundigt og explicit, også af hans mor, som har en ikke ligefrem kærlig kommentar til dette. Idéen med at bygge filmen op omkring en gruppeterapi, som samtidig markerer skillepunket mellem to markante perioder i Eltons liv, er ganske fin, men den er dog set flere gange før.

Cast & Crew

Rollen som Elton John varetages formidabelt af Taron Egerton, som vi kender fra glimrende film som Eddie the Eagle, Kingsman: The Secret Service og den hæderlige Kingsman: The Golden Circle. Han ligner, måske ikke af udseende, men i sine bevægelser og måden han taler på, Elton John ret godt. Og så er det Taron selv der synger Eltons sange. Selvom han ikke når helt op på Eltons niveau, gør han det dog fint. Dog sidder jeg med følelsen af at jeg godt kunne have brugt den “rigtige” stemme ved flere af sangene. Jamie Bell gør det også godt som Eltons gode ven og sangskriver gennem hele karrieren, Bernie Taupin. Ud over det, leverer de fleste i castet solide præstationer, der dog ikke skiller sig voldsomt ud.

Instruktøren bag Rocketman, Dexter Fletcher, var også instruktør på Eddie the Eagle. Ellers har han primært slået sine folder som skuespiller i et hav af film og TV-serier, hvoraf den klart bedste var rollen som Soap i Lock, Stock and Two Smoking Barrels fra 1998.

Billede & Lyd

Endnu en gang funker lyden i Imperial til UG. Der bliver spillet dejligt højt, således at Elton John mange hits, som man godt kunne have ønsket, for et par af dems vedkommende i det mindste, blev spillet i deres fulde udstrækning, virkelig kommer til deres ret. Fremhæves skal specielt Pinball Wizzard, som bliver spillet yderst energisk med en yderst svimlende kameraføring, som gør at vi som publikum næsten komme til at føle os som en pinballkugle. Det funker max. Der også par andre numre hvor billedsiden passer perfekt til musikken, herunder et nummer hvor både tiden og tyngdekraften bliver ophævet … det er faktisk lækkert lavet, på den sære lidt drømmeagtige måde 🙂

Konklusion – Rocketman

Særligt den første tredjedel af Rocketman er en filmisk fornøjelse. Der bliver herefter skruet lidt ned for de filmiske ambitioner, uden at filmen går i stå. Der flere fine musikscener gennem hele filmen. Handlingsmæssigt er der et dyk midtvejs i filmen, med et voldsomt fokus på Eltons misbrug, men til sidst er det hele dog spundet fint sammen. Rocketman får fire kæmpestore stjerner, og skal naturligvis ses hvis man kan lide Elton Johns musik!

Læs mere om Rocketman på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest