Stan & Ollie

af | apr 24, 2019 | Film

Ikke en komedie …

Vi smuttede i Dagmar til forpremieren på dramaet Stan & Ollie. Der var, trods den gode pris på billetterne og det fordelagtige tidspunkt, mødt betænkeligt få mennesker op der i sal 2. Det burde vi måske have set som et vink med en vognstang, men nu var vi ligesom mødt op, og kunne lige så godt give filmen en chance! Det har så resulteret i en af de korteste anmeldelser i mands minde 😉

Filmen starter i 1937, kort før Gøg og Gokkes karriere går i vasken første gang. Så spoles tiden hurtigt frem til 1953, hvor de to tager hjem til England for at reboote deres karriere. Det går meget trægt til at begynde med, men efterhånden som publikum genopdager dem, udvides turneen rundt i England, og det for udsolgte huse. Men fører det til den ønskede filmkontrakt, og kan Gokkes store korpus holde til de mange fysisk krævende optrædender?

Stan & Ollie – Gøg & Gokke

Umiddelbart ser filmens historie ud til at ramme virkelighedens historie ret godt. Dog tvivler jeg lidt på at de, under private former, mere eller mindre konstant opførte sig lige så fjollet som de gjorde når de var på scenen eller ude i offentligheden. Det er da muligt at jeg tager fejl her, men det virker en anelse åndet på mig.

Cast & Crew

Steve Coogan (Philomena) og John C. Reilly, fungerer som sådan glimrende som Gøg og Gokke, men det virker en anelse for underspillet. Underspillet er som regel godt, men det kan dog også gøre at en film virker for tilbagelænet og uden nerve.

Instruktøren Jon S. Baird, har ikke ligefrem verdens mest solide CV. Et afsnit af Vinyl samt et par andre, for mig, så godt som ukendte produktioner er det indtil videre blevet til …

Billede & Lyd

Billede og lyd er der sandt for dyden ikke ofret mange kroner på. De virker sgu en anelse discountagtigt. Kameraarbejdet er der ikke så meget at sige om, thi der arbejdes som sådan overhovedet ikke med hverken kamera eller klipning. Musikken består primært af af nogle snaser af Gøg og Gokkes kendingsmelodier. Det virker da fint nok, men er altså en anelse tyndbenet

Konklusion – Stan & Ollie

Der må være tale om årets næststørste filmiske skuffelse her … den største var Roma … som jeg ikke engang magtede at se til ende. Jeg havde ventet mig en her del mere end denne lillebitte engelske film. En stjerne for den flotte make-up, en stjerne for deres meget Gøg & Gokkeske måde at bevæge sig på og så en stjerne for at men periodevis fik manet sjove minder fra sin barndom frem. Tre yderst jævne stjerner bliver det så lige akkurat til 🙁

Læs mere om Stan & Ollie på IMDb.

0 kommentarer

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest