Vertigo

af | apr 1, 2019 | Film, Klassikere

Den bedste film ever?

Igen et glimrende arrangement i Cinemateket, præsenteret af manden der tilsyneladende ved alt om Hitchcock, Donald Spoto. Han gennemgik kort filmen, hvad man specielt skulle holde øje med etc. før filmen startede. Han nævnte at al verdens kloge filmhoveder, netop havde besluttet sig for, at Citizen Kane ikke længere er den bedste film ever, men at den ære nu er gået til filmen som vi netop skulle til at se, Vertigo. Om jeg er enig i den betragtning, er så en helt anden sag.

I Vertigo må politimanden Scottie trække sig tilbage på grund af højdeskræk, men bliver hyret af en ven til at skygge dennes kone. Hvad der starter som en regulær, men spændende, detektivhistorie, udvikler sig hurtigt til et langstrakt studie i mørk, maskulin psykologi. Romantisk besættelse, skyld, død og psykose sættes alt sammen virtuost i scene af Hitchcock … det ene øjeblik dragende som en sær drøm, det næste skræmmende som et regulært mareridt.

Vertigo – rundtosset kærlighed

Jeg kalder mig selv en filmnørd, men jeg synes simpelthen at Vertigo er for lang … og for langsom. Bevares James Stewart, Kim Novak og Babara Bel Geddes spiller da kanon, og filmen starter også godt, med en morderjagt henover byens tage. En jagt som fører til at Scottie (Stewart) snubler, og ender med at hænge med det yderste af fingerne i en tagrende. At dette vil føre til hans død synes uundgåeligt … Hvad der herefter følger er 2 ½ times film i slowmotion som handler om film om film, blondiner, lange dialogløse perioder, forelskelse men ikke kærlighed, et virvar af grønne og røde farver og en slutning som simpelthen er for abrubt. Og om hele handlingen er foregået i Scotties hoved, ja det er op til publikums fantasi at afgøre.

Cast & Crew

James Stewart (Scottie) spiller godt som manden der lader sig drive rundt i manegen, både af veninden Midge (Barbara Bel Geddes), som er vildt forelsket i Scottie og af Madeline/Judy (Kim Novak), som er filmens virkelige hovedperson, spiller sin dobbeltrolle til perfektion. Så skuespilspræsentationerne er der absolut ikke noget at udsætte på.

Vertigo er efter manges film freaks mening Hitchcocks bedste og mest komplekse film. At det er den mest komplekse, kan jeg godt gå med til. Men at en film er kompleks, gør den jo ikke nødvendigvis god. Well, den er da god nok, som sådan, men samtidig er den, og her gentager jeg mig selv, simpelthen for lang og mildt søvndyssende. 

Billede & Lyd

Den svimlende optaktsmusik og det spirallignende titeldesign gør at man ved filmens start virkelig føler at man sidder med en ekstraordinær film her. Jagten over tagene, forstærker den følelse, og man føler at der venter en noget helt specielt. Man kommer dog hurtigt ned på jorden igen … om jeg så må sige. Dog skal dolly-zoomet, som kameramanden, Irmin Roberts, “opfandt” til Vertigo, nævnes. Der zoomes in på objektivet samtidig at man kører dollyen bagud (eller omvendt). Hvis man samtidig roterer kameraet om sin egen akse, kan dette give en yderst svimlende effekt. Effekten har da også senere været brugt i film som Jaws, Poltergeist, Goodfellas og Lord of the Rings.

Konklusion – Vertigo

Selv om Vertigo, ifølge nogle af verdens klogeste filmhoveder, har væltet den hidtidige nummer 1, Citizen Kane, på listen over filmhistoriens bedste, mener jeg ikke at vi har med Hichcocks bedste film at gøre her. Film som North by Northwest, Psycho, Shadow of a Doubt og Strangers on a Train er langt bedre … hvis man spørger mig 🙂 Derfor scorer Vertigo kun fire stjerner, hvilket faktisk er temmelig ringe for en film fra Hitchs hånd.

Læs mere om The Shape of Water på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest