Shadow of a Doubt

by | Nov 14, 2018 | Film, Klassikere

To, duo, tvilling, dobbelt …

Endnu en fantastisk arrangement i Cinemateket. Shadow of a Doubt blev, ligesom det var tilfældet med North by Northwest for et par måneder siden, indledt af superdygtige og spændende Donald Spoto. Efterfølgende kunne vi lytte til hans 45 minutter lange analyse af filmen, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Til slut fik jeg købt en signeret version af Spellbound by Beauty, som er endnu en af Spotos mange bøger om Hitchcock. Bagefter var der aftensmad Alma Hitchcock-style på SULT.

Charlie befinder sig på et luset B&B i et slumkvarter i Philadelphia ved østkysten. På bordet ved siden af sengen ligger der en stabel kontanter. To ukendte mænd vil gerne have fat i ham, og Charlie beslutter sig for at forlade stedet og stikke af. På en nærliggede bar ringer han til nærmeste postkontor og sender et telegram til hans niece Charlie (Charlotte) i Santa Rosa, Californien. “Onkel Charlie er på vej hjem STOP”. Charlie ligger på sengen i huset hvor hun bor med sin mor og far samt to mindre søskende. Hun er nedtrykt og filosofisk. Men da telegrammet endelig dukker op, bliver Charlie glad, og få dage senere modtager de den hjemkomne onkel/bror på den lokale banegård. Alt er fryd og gammen! Eller er det? Vi har at gøre med en af Hitchcocks bedste film her, så mon ikke der er et par hemmeligheder eller to, der lige skal graves frem?

Shadow of a Doubt – Ying og Yang

Dialogen i Shadow of a Doubt er nærmest genial. Samtalerne er på niveau med dialogen i Quentin Tarantinos bedste film … man skulle næsten tro at QT har set en Hitchcock film eller to 😀 Fx er den endeløse samtale mellem Charlies far og naboen, om hvilken metode de ville bruge hvis de skulle slå den anden ihjel, totalt meningsløs … altså lige indtil den ikke er så meningsløs mere 🙂 Der er bare så godt lavet, at man helt glemmer at vi har at gøre med en film som blev lavet midt under anden verdenskrig.

Cast & Crew

Teresa Wright, som ville have rundet de 100 år her i 2018 (hun døde for 15 år siden), er genial som den unge lettere naive pige Charlie, som meget pludselig bliver voksen og finder ud af hendes store forbillede ikke just er den “helt” hun eller har troet han var. Joseph Cotton  er mindst lige så god i rollen som den rare og rige onkel Charlie, som vist må siges at have et par lig eller fem i lasten …

Hvad kan jeg sige om Alfred Hitchcocks 3. – 4. reelt amerikanske film? Den var, selvom det først var i Spellbound at han havde fuld kontrol over produktionen, et af hans mange mesterværker. Han fik dog heller ikke en Oscar for denne film. Han blev nomineret i alt 5 gange, men først i 1968 fik han en Oscar i form af en æresoscar.

Billede & Lyd

Musikken i Shadow of a Doubt til tider er så voldsom at den bliver til “overlægningsmusik” i stedet for underlægningsmusik … sådan var det ofte i film i fyrrerene. Hitchcock bruger i den grad skyggerne og lyset aktivt i denne sort/hvide film. Med datidens udstyr var det noget af en udfordring at få de scener som er skudt i næste total mørke, til at fungere så fantastisk som de gør.

Konklusion – Shadow of a Doubt

Shadow of a Doubt var “officielt” Hitchcocks første amerikanske film, og er helt sikkert fra øverste hylde. Til trods for at den overdrevne brug af underlægningmusik, måske burde trække karakteren lidt ned, giver jeg alligevel, med det in mente, filmen seks stjerner … ikke seks superstore stjerner, bare almindelige stjerner 😉

Læs mere om The Shape of Water på IMDb.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest