Eric Clapton & Carlos Santana

by | Aug 25, 2018 | Koncerter

144 år tilsammen …

For anden gang på to år besøgte jeg Hyde Park og British Summer Time-festivalen. Jeg sprang på Eric Clapton & Carlos Santana, selv om jeg også overvejede at snuppe The Cure (og gæster … som jeg ikke kendte en eneste af) dagen før og såmænd også Roger Waters/The Wall dagen før The Cure. Koncerten fandt sted den 8. juli 2018, men af uransagelige årsager, er jeg først nået til anmeldelsen nu. Jeg giver den hede sommer, med 26 sommerdage i juli alene, skylden 😉

Jeg skal være helt ærlig og sige, at hverken Clapton eller Santana stod helt i toppen af navne jeg måtte opleve før de (eller jeg) dør. Men jeg skulle altså, sammen med de 115.000 andre publikummer, i Hyde Park denne sommer også. Det skulle vise sig at være en beslutning som jeg absolut ikke kom til at fortryde. Begge de to 70+ herrer kan sgu stadig traktere en guitar som de færreste andre kan. De spiller begge eminent godt. Santana er den jeg allerhelst ville have til at spille til min private havefest, da han og hans band helt klart er det bedste partyband. Clapton og hans musikkere, på den anden side, er rent musikteknisk et niveau over Santanas folk. Specielt Claptons meget langhårede keyboardspiller er eminent.

Eric Clapton & Carlos Santana – guitarekvilibrisme fra øverste hylde

Musikken og det minimale, men til disse musikere perfekte, sceneshow, gjorde at det føltes som om jeg fik noget for mine penge. Jeg skal dog, endnu en gang, slå fast, at man skal som minimum vælge Golden Circle til disse koncerter i Hyde Park, da alt andet, i mine øjne, er spild af tid, hvis man primært kommer for musikkens skyld … og det gør man vel?

Der er masser af mulighed, hvis man kommer tidligt, for at besøge diverse madboder etc. på BST Hyde Park. Men det er jeg ærligt talt for luksus-anlagt til at gide. Så jeg møder op sådan cirka når dagens/aftenens største og sidste navne går på, og nyder dem fuldt ud. Det kan så alligevel blive til 4-5 opretstående timer blandt de mange andre tilskuere i Golden Circle. Når jeg så tænker på de måske 90% (et rent gæt) der står i “general admission”-området, så bliver jeg endnu mere glad for at jeg ofrede de ekstra £, så jeg rent faktisk kan kunstnerne på scenen … uden kikkert 😉

Konklusion – Eric Clapton & Carlos Santana

Superkoncert! Intet mindre. Både Eric Clapton & Carlos Santana samt deres respektive bands var i top, både teknisk og musisk. Stemmepragten er falmet lidt, men det var forventet. Her hjalp diverse sangere lidt. Det eneste af de mange opvarmingsbands jeg så, var Steve Winwood. Men ham vurderer jeg ikke her, men umiddelbart var han fin nok. Seks stjerner … næste gang kunne jeg dog godt drømme om at hoppe fra Golden Circle til Diamond View. Vi må se på det til den tid 🙂

Læs mere om Eric Clapton og Carlos Santana her og her.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest