Geostorm

af | okt 22, 2017 | Film

Geostormfulde højder

Geostorm er så dum, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Dean Devlin har produceret mange katastrofer. De to første, Stargate og Independence Day, var faktisk ganske okay, dengang midt i 90’erne. Siden da er det kun gået en vej, og det er nedad bakke. De seneste fem år, har han så kastet sig over også at instruere film og TV-serier. Dum idé, Mr. Devlin. Denne gang har han sat sig selv i instruktørstolen for en “rigtig” spillefilm … hvor svært kan det være?

Fortællerstemmen, heltens datter, starter med at ridse den lange forhistorien op. Essensen er, at flere (17 vist) store lande, herunder Danmark og Norge, endelig, her i ellevte time, har besluttet sig at redde jorden fra at gå under p.g.a. vejrkatastrofer forårsaget af Global Warming. Det man har gjort, er at sende tusinder af “aktive” vejrsatelitter op, for at styre klodens vejr. Hele projektet er vores helt, Jake Lawsons, idé. Hele menageriet styres fra ISS, i en kraftigt opdateret version. Systemet har nu fungeret perfekt i fem år, og det skal nu overdrages til hele verden, om jeg så må sige, som så skal stå få den videre drift. Dette er højtstående embedmænd i den amerkanske regering ikke helt tilfredse med. Uheld begynder at ske, både på ISS og i nogle af de områder som satelitterne skulle klimakontrollere … eller er det overhovedet uheld?

Vurdering

Handlingen er noget nær den tyndeste kop te jeg til dato er blevet præsenteret for. Plathederne og og de pinagtige scener står i kø for at fylde lærredet. Dialogen er så ringe, at min moviebuddy og mig, flere gange måtte kaste opgivende blikke til hinanden. Det var faktisk værre end San Andreas og ID4: Resurgence, og det siger ikke så lidt.

Endnu en gang er der tale om et sound track der kører konstant i baggrunden, og når der kommer lidt action og en eksplosion, hvilket ikke sker ofte, skrues der blot lidt op for musikken. Intet der medvirker til at gøre disse scener bare lidt mere udholdelige. Jeg gider ikke engang at tjekke hvem der har lavet musikken, thi det kunne lige så godt have være stock music.

VFX’en, som der er en del af, er der mildest talt ikke blevet kælet for. Det kan vel ikke have krævet meget mere end Adobe’s Creative Cloud-pakke og en flok unge computergrafik-geeks, at stå for den del. Lidt hårdt sagt, I know … jeg ved så udmærket godt det kræver en del mere, men you got the Picture. Man savnede i den grad nogle WOW-billeder! Lyden var vist ikke engang i Dolby Atmos. Lidt ærgerligt at sidde i Imperial og se en sci-fi action film, uden dét ekstra krydderi 🙁

Fra castet kan jeg ikke, selv om jeg fik stukket en Walter PPK i nakken, fremhæve nogen. Alle i castet, inklusiv Ed Harris, Gerard Butler, Abbie Cornish, Andy Garcia spiller mildest talt elendigt. Ed og Andy kan da godt levere en hæderlig præstation, hvis de føler for det. Men også de to spiller uden nogen som helst nerve, entusiasme eller interesse. Den jeg havde set frem til at se, nemlig Mare Winningham, som jeg knap nok kan huske at have set siden St. Elmo’s Fire i 1986, kan jeg ikke vurdere, for hun var kun med i Geostorm i 10 sekunder … +/- 😉

Konklusion – Geostorm

Geostorm varer 89 minutter. Selv om den ikke varerde længere, er min filmbuddy og jeg stadigvæk, her over to døgn efter vi så filmen, i gang med den pinefulde proces det er at rette vore krummede tæer ud! Geostorm får en stjerne.

starstar emptystar emptystar emptystar emptystar empty

Læs mere om Geostorm på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest