Kingsman: The Golden Circle

af | sep 22, 2017 | Film

Kingsman møder Statesman møder Poppy?

Kingsman: The Golden Circle er opfølgeren til den overraskende gode Kingsman: The Secret Service fra 2015. Kingsman er en gruppe agenter, som arbejder totalt under radaren, og er hemmelige for både politiet samt MI6 og lignende agentorganisationer. Hvem der egentlig er deres arbejdsgivere, regeringen, kongehuset … eller om de kører showet uden om de officielle kanaler, vides ikke. Ud af til  er deres London HQ, en skrædder på Savile Row. Hvor Kingsman: The Secret Service var lidt af en coming-of-age historie for den unge utilpassede Eggsy og de andre nye agenter, er han i Kingsman: The Golden Circle blivet en fuldt flyvefærdig agent, med styr på sagerne.

Ved fyraften på vej til agenternes taxi, møder Eggsy Charlie, en tidligere Kingsman-aspirant, uden for Kingsman på Savile Row. Charlie tvinger ved hjælp af en stor gøb Eggsy ind i taxien. Taxiens chauffør sætter igang, og et af de vildeste åbningsekvenser jeg nogen sinde har set begynder. Taxien tordner gennem Londons gader, efterfulgt af tre andre biler. Inden i bilen foregår en hektisk kamp mellem Eggsy og Charlie. Der er afsindige stunts, nærdødsoplevelser, absurde udskridninger i en grad så man er lige ved at miste pusten. Altsammen til tonerne af Prince’s Let’s Goes Crazy for fuld udblæsning … superlækkert. Men hvad er Charlies idé med at angribe Eggsy, hvad sker der lige for Charlies kunstige, nærmest cyborgagtige arm og hvem er lige hans chef?

Vurdering

Kingsman: The Golden Circle er en voldsomt underholdene film. Den minder ikke så lidt om 007 på speed. Flere lokationer er taget direkte ud af Bondfilm. Og det det er alt sammen perfekt. Kingsman: The Golden Circle er noget mere voldelig og blodig end en 007-film, uden dog at blive helt så voldelig som Kingsman: The Secret Service, hvilket er beklageligt. Humoren er stadig sort, men knap så sort som etteren. Den er dog, heldigvis, ikke ligefrem gået hen og er blevet børnevenlig!

Den megalomane skurk Poppy, spilles af Julianne Moore. Hun fungerer sådan set udmærket. Dog savner hun lidt at den komiske timing og det vanvid, som Samuel L. Jackson, den læspende psykopatskurk Valentine, besad i rige mængder i etteren. Så må vi jo også huske at Valentines side-kick i Kingsman: The Secret Service, Gazelle (Sofia Boutella), som var intet mindre en genial. Poppys højre hånd, Charlie, er knap så imponerende, trods det at han får en ny og kraftigt opdateret cyborg-arm undervejs i filmen.

Skuespillet i Kingsman: The Golden Circle er måske generelt ikke, trods det gode cast, det mest fantastiske vi har set. Men både Taron Egerton (Eggsy), Mark Strong (Merlin) og Colin Firth (Harry Hart) kører den perfekte britiske stil glimrende … “manners maketh man”, som de siger! Også The Statesman Channing Tatum (Tequila), Jeff Bridges (Champ) … og såmænd også Halle Berry (Ginger Ale)  samt Pedro Pacal (Whiskey) fungerer fint som effektive amerikanere. Skal nogle fra castet fremhæves, må det være Hanna Alström (prinsesse Tilde, Eggsys kæreste) og Elton John, som spiller en bizart syret version af sig selv 🙂

Actionscenerne er generelt godt lavet i Kingsman: The Golden Circle. Det fleste af dem er over the top, men lækkert lavet er de sgu. Slåskampene er lavet med et ikke overdrevet brug af delirium tremens-cam … altså man kan se hvad der sker. Udover dette, gøres der også brug af nogle fede gadgets. Nogle har vi set før, andre har vi ikke … som fx Whiskeys lasso! Sound tracket indeholder masser af fed musik, som understøtter actionsekvenserne på bedste vis. Jeg behøver vel ikke at nævne, at store dele af musikken er fra 80’erne … nej det gør jeg vist ikke 🙂

Konklusion – Kingsman: The Golden Circle

Kingsman: The Golden Circle er pænt lang, næsten 2½ timer, men der sker konstant noget, så den føles ikke alt for lang. Der var så også skruet voldsomt op for Dolby Atmos-lyden i NFB Lyngbys Supremesal, at der ikke var mulighed for at begynde at sidde og slumre hen 🙂 Det her er ikke en film hvor man tager det helt store med hjem, men man er godt underholdt så længe det varer, derfor får Kingsman: The Golden Circle fire fine stjerner.

starstarstarstarstar emptystar empty

Læs mere om Kingsman: The Golden Circle på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest