Det er bare verdens undergang

af | apr 1, 2017 | Film

Var det det? Ja, det var det åbenbart!

Forfatteren Louis vender i Det er bare verdens undergang tilbage til sin barndomshjem, da han, her efter at have boet i den store by langt væk i mange år, har noget vigtigt at fortælle familien. Familien, som består af mor, søster, bror og dennes kone, er en sær forsamling. Fra det øjeblik Louis træder in ad døren, kaster familien sig ud i diskussioner og skænderier, på kryds og tværs. Jeg skal ikke her kaste mig ud i at prøve at forklare hvilke mulige traumer de har, som gør, at de alle snakker/råber i et væk og tilsyneladende ikke hører på hvad de andre siger. At de alle, herunder Louis, bærer rundt på noget usagt, er uomtvisteligt, men hvad det er, kommer vi faktisk ikke nærmere i løbet af filmen. Der bliver talt/råbt/skreget meget i filmen, men ikke om noget der bringer os videre i handlingen …

Det er bare verdens undergang begynder faktisk rigtigt fint. Louis taxatur fra lufthavnen til byen ude på landet, et unavngivet sted i Canada, er superlækkert filmet, med god brug af slow motion samt et lækkert stykke underlægningsmusik. Denne positive stemning sidder man med, lige indtil Louis ringer på døren til barndomshjemmet. Herfra og resten af filmen, er der sandt for dyden ikke meget lækkert over Det er bare verdens undergang. Man sidder lidt og venter på at filmen skal slutte. Og når det så endelig sker, kommer det alligevel som lidt af en overraskelse, thi intet OVERHOVEDET er sket, ingen konflikt er blevet løst … eller taget op, faktisk.

Ret skal være ret. Glimrende skuespil er der faktisk fra alle i castet. Louis bror Antoine (Vincent Cassel), virker tilpas vandvittig som den agressive og (måske) voldelige person han er. Catherine (Marion Cotillard, som vi senest så i Allied) som er et sært nervøst væsen … og i øvrigt Antoines kone, er også super i hendes rolle. Også Léa Seydoux, som spiller Louis lillesøster og Nathalie Baye som moderen i familien Knipper (ja, det hedder de altså i filmen), som begge to også trækker rundt på deres andel af familiens traumer, fungerer glimrende.

Den første halvdel af filmen, mens jeg stadig er ved fuld bevidsthed, sidder jeg og gætter på hvad det er Louis er taget hjem til familien for at fortælle. Er det det faktum er han er bøsse, som et par muntre flashbacks fortæller os? Det er det så næppe, thi hans mor ved det tilsyneladende godt. Efterhånden som “handlingen” skred frem, opgav jeg at gætte, da jeg begyndte at indse, at jeg alligvel aldrig ville få svaret …

Man kunne godt ønske at den megen råben og skrigen, førte os et eller andet sted hen. Ikke nødvendigvis til en fiks og færdig konklusion, men bare vi havde følt os en anelse klogere på familen Knipper efter filmens afslutning. Gad vide hvad instruktørens, Xavier Dolan, som jeg ikke kan påstå at jeg har der vilde kendskab til, dybere mening med filmen er? Jeg ved godt at der er mange tilsyneladende kloge hoveder, der kan få en masse ud af filmen. For mig er Det er bare verdens undergang meningsløs. Så godt som, i hvert tilfælde!

Hvad har filmens titel med noget at gøre? Får Louis nogensinde fortalt familien det han kom for at fortælle? Er vi temmelig ligeglade? Godt at filmen ikke når op på din magiske 100 minutter, thi vi var begge to faretruende nær på at falde i søvn. Det er bare verdens undergang får lige akkurat, udelukkende på grund af skuespillet, reddet to stjerner i land. Så, hvis jeg var dig, ville jeg nok bare droppe den!

starstarstar emptystar emptystar emptystar empty

Læs mere om Det er bare verdens undergang på IMDb.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nyhedsbrev

Pin It on Pinterest