Montager og flotte solnedgange galore … det får vi i The Light Between Oceans. Vi får også et sådan set et rimeligt drama, som dog godt kunne være skruet lidt bedre sammen. Tidens hotteste par, både i denne film og i privaten, spiller sådan set upåklageligt, men alligvel formår de ikke ikke at få bragt den store romance, som der jo er tale om, eller dramaet bragt helt der ud hvor det for alvor kan mærkes. Om det er romanen, manuskriptet eller instruktøren der er den skyldige part, kan jeg ikke helt vurdere. Hovedpersonernes skyld er det ikke!

Tom (Michael Fassbender) er noget arret på sjælen, vendt hjem til Australien efter 1. verdenskrig. Han får et job som fyrmester i fyrtårnet på den afsidesliggende ø Janus. Den unge skønne Isabel (Alicia Vikander) bliver allerede ved første møde interesseret i ham, og næste gang Tom er på fastlandet frier hun til ham. Hurtigt bliver de gift, og Isabel flytter ud til Tom på Janus. Så forsøger de at blive gravide, to gange. Begge gange aborterer Isabel. Så en dag ser de en robåd på havet, med en livløs skikkelse og en baby ombord. De får reddet barnet og konstateret at manden er død. Så er det at en vandvittig idé tager form i Isabels hovede. Hvad hvis de begraver manden og lader som at babyen er deres eget barn? Nødtvunget hopper Tom med på Isabels plan, en plan der synes dømt til at mislykkes …

The Light Between Oceans

Den første time af den lidt for lange film (133 minutter), går med Tom og Isabels møde, deres kærlighed, deres bryllup og deres første forsøg på på at blive gravide … og det er MEGET lang tid. Ikke mindst når over 50% af tiden bliver brugt montager. Flotte montager, bevares, med masser af imponerende scenarier fra den Australske natur, men det bliver altså for meget. Fotografen gør hvad han kan for at få det til at se lækkert ud, men det er begrænset hvor mange gange man kan holde til at se fyrtårnet på Janus i alt dets pragt og vælde.

De tre hovedpersoner i det lidt anderledes trekantsdrama, spiller glimrende, og det er vel også deres præsentationer der, trods alt, gør at The Light Between Oceans  er til at holde ud at se. Alicia Vikander er helt sikkert en af tidens bedste yngre skuespillerinder. The Danish Girl og ikke mindst Ex Machina, er et klart bevis på dette. Michael Fassbender kan det hele. Spille soldat i Tarantinos Inglorious Basterds, android i Ridley Scotts Prometheus, sexafhængig i Shame og psykiater i A Dangerous Method. Alle roller som han virker afslappet og godt tilpas i. Imponerende. I starten af sin karriere gjorde Rachel Weisz (Hannah) sig mest i letbenede komedier som The Mummy, hvilket hun hun klarede med bravour. Senere har hun også gjort en god figur i væsentlig tungere film som fx The Whistleblower.

The Light Between Oceans bygger på en roman af den australske forfatter M.L Steadman, som jeg ikke har hørt om før. Instruktøren Derek Cianfrance, som heller ikke ringer en klokke for mig, excellerer vist nok i den her slags storladne romantiske dramaer. Det er så ikke en genre jeg er særlig stiv i, så måske skal filmen bare være sådan … ikke på nogen måde udfordrende og let slugbar? Jeg kunne godt have brugt lidt mere kød på historien, om jeg så må sige 🙂

Selv om romancer som The Light Between Oceans ikke ligefrem er den type af film jeg i første omgang går efter, er jeg som filmelsker åben for de fleste film, hvis de har det rette cast og er skruet rigtigt sammen. Den her er sådan set skruet godt sammen og har super cast. Den er bare lidt for lang, den første times tid er lidt for tung og så er der, som nævnt, alt for mange montager. Når der er sagt, så er filmen slet ikke ringe. The Light Between Oceans det får 3 fine stjerner.

starstarstarstar emptystar emptystar empty

Læs mere om The Light Between Oceans IMDb.

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest