Astronauten Mark (Matt Damon) er på en Mars, da missionen bliver ramt af en kraftig storm. Da stormen truer med at vælte raketten der skal bringe teamet op til moderskibet, beslutter kaptajn Lewis (Jessica Chastain) at de skal smide hvad de har i hænderne og begive sig til raketten ASAP. Under flugten bliver Mark ramt af et stykke metal som river ham væk fra gruppen og slår ham ihjel … og dog! Metalstykket som har ramt Mark, har smadret sensoren som sender “livstegnsdata” til computeren, og selv om Mark er kommet til skade, er han dog i live. Han beslutter sig for, at han ikke vil opgive, og begynder en kamp for at overleve på den ugæstfri planet indtil næste mission kommer til Mars …

Hele det lange andet akt af “The Martian” handler så om hvordan Mark, ved hjælp af sit ukuelige gå-på-mod, analyserer hans noget kedelige situation, får gjort missionskontrollen hos NASA opmærksom på at han rent faktisk er i live (og det gør han på en yderst kreativ facon) samt hvorledes NASA forsøger at hjælpe Mark, trods en masse intriger … i sidste ende med hjælp fra Kineserne og et lille mytteri 😉

“The Martian”, som er baseret på bestsellerromanen af samme navn og som er skrevet af Andy Weir, er 99% Matt Damons film. Det er meget underholdende at følge (høre) hvad han tænker, når han bevæger sig rundt på Mars samt hvilke overvejelser han gør sig omkring at jo egentlig ene mand har koloniseret Mars, i og med at han som den første han sået og høstet afgrøder på Mars. Skuespillere som Jessica Chastain, Kate Mara, Jeff Daniels og Chiwetel Ejiofor gør det såmænd glimrende i “The Martian”, men de er, mere eller mindre, reduceret til statister i Matt Damons film. Sean Bean er vel den eneste der skiller sig lidt ud fra flokken her, men det har han det jo så også med at gøre.

“The Martian” er en temmelig atypisk film fra instruktøren bag en af mine absolutte favoritfilm “Alien”, Ridley Scott. Atypisk forstået på den måde, at selv om men godt kan være i tvivl i begyndelsen af filmen, er der jo egentlig tale om en komedie, og det havde jeg ikke lige set komme fra en mand med film, som udover “Alien” også tæller film som “Blade Runner”, “Gladiator” og “Black Hawk Down”. Film som ikke just tilhører komediegenren. Der er ikke meget action i “The Martian”, kun lidt i starten og så igen lidt hen i mod slutningen, men det er så til gengæld også top-notch action 🙂 Masser af drama bliver vi vidner til, men hele tiden med den underlæggende humoristiske tone.

Filmen er lavet i 3D og netop “The Martian” tilhører den kategori af film som godt kan bære 3D, selv om man som sædvanligt har glemt at filmen er i 3D, efter de første 15-20 minutter er forløbet. Jeg bemærkede mig dog, at filmen sine steder var meget lyssvag, hvilket tyder på at der ikke har været anvendt det allenyeste 3D-udstyr … det kan så også have været biografens udstyr der bærer (en del) af skylden. I det hele taget virker det ikke som om at filmen har haft det største budget, til det tekniske i hvert tilfælde.

“The Martian” er ingenlunde ringe, men jeg har altså lidt svært ved helt at sluge, hvad dybest set er rumkomedie, fra Ridley Scott’s hånd. Man må dog sige at den rent faktisk holder hele vejen, omend ikke på de helt store nagler og selvom den godt kunne have været 20 minutter kortere end de 221 minutter den varer! “The Martian” får lige akkurat fem små stjerner.

starstarstarstarstarstar empty

Læs mere om “The Martian” på IMDb.

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest