Okay, de sidste syv dage her, går så ikke ind i historien som min bedste filmuge ever 🙂 Håber at sommeren 2015 starter bedre, filmmæssigt, end foråret sluttede! Det gælder så også for vejret, men det er så uvæsentligt for denne blog …

Det er den tredje film jeg har set i år med Naomi Watts. Det startede genialt med “Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance)”, som stadig er årets bedste film, fortsatte hæderligt med “St. Vincent” og er her midtvejs i året endt ud med “While We’re Young”, som hverken er særlig sjov eller særlig dramatisk, men bare er kedelig med kedelig på! Vi må håbe at Naomi Watts, som har en lang stribe film i pipe-linen, kun er ude en kortvarig nedtur i striben af ellers hæderlige film som hun har været med i. Selv Ben Stiller som normalt er rimeligt underholdende, formår ikke at gøre “While We’re Young” hverken sjov eller dramatisk.

Cornelia (Naomi Watts) og Josh (Ben Stiller) er barnløst par i fyrrerne. Et kedeligt par! De arbejder begge med at lave dokumentarfilm, hvilket, specielt for Josh, ikke går særlig godt. De møder et ungt par, Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried), som også laver dokumentarfilm (gaaab). De to, umiddelbart umage par, begynder at hænge ud sammen, bliver venner, og en idé til en ny dokumentarfilm tager begynder at tage form. Cornelias far Ira (Peter Yarrow), som spiller en kendt dokumentarfilminstruktør (dobbelt-gaaab), bliver også blandet ind i planerne for den nye dokumentarfilm. Indholdet i denne nye dokumentarfilm, skal jeg forskåne jer fra at gå ind i her. Men tro mig, det er hverken særligt interessant eller relevant for handlingen i “While We’re Young”

Cornelia og Joshs forsøg på at være ung med de unge, bliver set skævt til af deres jævnaldrende venner, som netop er blevet forældre, og de fjerner sig langsomt fra hinanden. Efter at vi har sovset rundt i deres midtvejskrise i små halvanden time går det op for Josh, at den eneste grund til at Jamie og Darby ville være venner med ham og Cornelia var, at de ville stjæle Joshs idé til den nye dokumentarfilm samt at han vil benytte sig af Cornelias kendte instruktørfar. Det drama eller den komik som denne afsløring kunne have ført til, udebliver i det store hele. Også selv om der er lagt i ovnen til en større konfrontation under en dokumentarfestival (tredobbelt-gaaab) i New York, fiser det ud … og bliver til ingenting 🙁 Det mest dramatiske ved episoden er, at Josh for at nå hen til festivalen i tide, må låne Darbys in-line skøjter, og må bevæge sig til festivalen på usikre ben. Woohoo, gang i den!

Jeg var ikke begejstret for “While We’re Young”, i fald du skulle være i tvivl 😉 Faktisk var det her en af de få gange hvor jeg kedede mig seriøst under en film. “While We’re Young” har premiere i morgen, men hvis jeg var dig, ville jeg gemme pengene eller gå ud og drikke en Mojito i stedet for 🙂 “While We’re Young” får 2 stjerner.

checkchecknon-checknon-checknon-checknon-check

Læs mere om “While We’re Young” på IMDb.

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest