Historien om englændernes kamp for at bryde koden bag den tyske kodemaskine Enigma har efterhånden været filmatiseret et par gange og har vist også været lavet som en TV-serie. Jeg er vist nok gået glip af alle disse. Selv “Enigma” med underskønne Kate Winslet, har jeg misset, hvilket i virkeligheden er intet mindre end en skandale. Derfor kan jeg ikke sammenligne “The Imitation Game” med nogle af disse. Men grundlæggende virker denne version ret virkelighedstro og til tider endog dokumentaristisk, da der er brugt virkelige optagelser fra anden verdenkrig, hist og her.

Hovedpersonen Alan Turing spilles af Sherlock Holmes … jeg mener Benedict Cumberbatch 🙂 Karakteren Turing minder temmelig meget, til tider lidt for meget om fantasifiguren Holmes. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg er mere end vild med Cumberbatchs opdaterede version af Sherlock, og samtidig ved jeg jo rent faktisk ikke om virkelighedens Turing ligede Holmes så meget han gør i denne film. Ingen tvivl om at Turing var et geni på et niveau som matcher Sir Arthur Conan Doyles figur. Og der er næppe heller ingen tvivl om at Turing havde visse af de samme særheder som Sherlockkarakteren har. Men det virker dog, især i begyndelsen af filmen lidt for påfaldende. Den knogleraslende tynde Keira Knightly, spiller rollen som den superkloge, og senere Turings kæreste, Joan Clarke. Hun er faktisk en glimrende skuespillerinde, selv om hun er tynd, at hun ser ret aparte ud efterhånden.

Det unge team af matematikere og andre kloge hoveder som Turing, med nogen problemer og med stort set ubegrænset budget, for stablet på benene, finder til sidst en måde hvorpå de kan knække koden til tyskernes Enigma-kodemaskine, som tyskerne anvender når de f.eks. skal sende meddelelser til u-både, når de allieredes flåde skal angribes. Og nu starter problemerne for alvor, for hvor meget kan englænderne bruge deres nyfundne viden, uden de kommer til at afsløre for meget, før end de er klar til at sætte det afgørende stød mod tyskerne ind. Måske må de imellemtiden lade tusinder af civile mennesker dø …

En stor del af filmen handler også om Turings homoseksualitet, som jo var forbidt på den tid i England. Turing bliver også efter krigen smidt på anklagebænken for at være homoseksuel. Han klarer dog i første omgang stort set frisag, ved at  lade sig underkaste medicinsk sterilisation. Efter et år på denne “behandling” vælger Turing dog at begå selvmord. Historien om Turing og Enigma og hans store bidrag til bryde koden og dermed (estimeret) at nedkorte anden verdenskrig med to år, blev hemmeligholdt i 50 år efter krigen.

Jeg skal da indrømme at jeg havde sat næsen om efter noget mere. Filmen er ærlig talt lidt kedelig til tider. Filmen er filmet flot, men klippet temmlig kedeligt og musikken er ikke just spektakulær. Jeg nægter at tro at “The Imitation Game” bliver en af de helt store Oscaræder her om to uger. Måske vi får en indikation om dette, ved aftenens BAFTA-awards. Selv om jeg er mega Cumberbatch-fan, lader jeg ikke mine følelser tage overhånd …  “The Imitation Game” får 3 stjerner.

checkcheckchecknon-checknon-checknon-check

Abbonner på nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få besked når der sker noget nyt!

Du er tilmeldt nyhedsbrevet!

Pin It on Pinterest